10-01-2018 Thylander Gruppen

TG Partners VI stiftet med købet af to ejendomme

Thylander Gruppen stifter fonden TG Partners VI med købet af to ejendomme på markante placeringer i hjertet af København, på henholdsvis Linnésgade og Havnegade.

Ejendommen på Havnegade 49 / Herlufts Trolles Gade 28 er en fremtrædende og velholdt hjørneejendom. Fra ejendommen er der udsigt over Københavns kanal, Krøyers plads samt den nye inderhavnsbro til Holmen.

Ejendommen på Linnésgade 22 er en velbeliggende ejendom lige ved Torvehallerne, Botanisk Have samt Nørreport Station. Ejendommen har tidligere været anvendt af Københavns Universitet, men blev i 2012-13 konverteret til boliganvendelse.

TG Partners VI har en købskapacitet på ca. 1,3 mia. kr.