20-12-2019 Thylander Gruppen

Thylander Gruppen køber hotelejendom i København

Thylander Gruppen har sammen med en række private investorer erhvervet ejendommen Helgolandsgade 14, København. Hotelejendommen, der omfatter et samlet areal på 2.450 kvm og 76 værelser, er udlejet til Zleep Hotels på en lang lejekontrakt.

”Der er tale om en fin centralt beliggende ejendom på hjørnet af Helgolandsgade og Istedgade, midt i Københavns mest veletablerede hotelområde tæt ved Hovedbanegården og Tivoli, hvilket understøtter den langsigtede værdi” siger Lars Thylander, bestyrelsesformand for Thylander Gruppen.

Zleep Hotels blev stiftet i 2013 og har siden succesfuldt ekspanderet med et koncept, der tilbyder velbeliggende og veldesignede hotelværelser til fornuftige priser. I starten af 2019 blev en majoritetsandel af Zleep Hotels købt af den tyske hotelgruppe Deutsche Hospitality, som igen senere på året er blevet solgt til en stor kinesisk hotelgruppe.

Lars Thylander fortsætter: ”Vi oplever en stor efterspørgsel fra vore investorer efter solide ejendomsinvesteringer og er glade for at have gennemført dette køb” og afslutter med at tilføje: ”Vi har en række yderligere interessante ejendomsinvesteringer på vej. Efter nytår inviterer vi vores stærke netværk af investorer til at deltage i tegning af kapital i vores nye ejendomsfond TG Partners VII”.

Handlen blev blevet formidlet af Colliers.